Kennel Lillemosegaard

Tlf 28743223

nyt




nyt


Hvem er vi?

Vi bor på landet lidt uden for Billund, vi er et lille familieopdræt med 1-2 kuld om året, min mand Brian er selvstændig bilhandler, har forretning herhjemme, så han er stort set hjemme hele dagen, jeg selv arbejder på kontor og når jeg ikke er på job, går tiden med vores hunde og vores barnebarn.

Hundene bor i deres egen bygning, da jeg går ekstrem meget op i deres sundhed og de har bedst af at gå ude så meget som muligt, uanset vind og vejr,det styrker deres muskler og immunforsvar, inden for heste sporten hedder det løs drift, det vil sige store bokse og store løbegårde, de er i kennelen mens jeg er på arbejde og om natten.

Når jeg kommer hjem, går de naturligvis ude sammen med os, døren indtil huset er aldrig lukket for dem, de kan gå ud og ind som det passer dem, de bestemmer selv om de vil ligge inde i huset eller ude i haven.

Jeg er meget hys med hvad de får at spise, de får kvalitetsfoder, tilskud af vitaminer, hvidløg, olier og andet som styrker deres krop og pels.

Jeg avler kun på hunde som er fri for HD ( hofteledsdysplasi ), fri for AD ( albuedysplasi ), fri for arvelige øjensygdomme, de er alle PRA1 og PRA2 frie, ingen af mine hvalpe vil kunne udvikle ICT ( skæl ), da begge forældre vil være gentestet.

De skal have ikke mindre end et fantastisk sind for at blive brugt i avlen og dette går jeg IKKE på kompromis med!

Hos mig er alle hunde ude og tonse rundt på markerne hver dag, de bliver dejlige trætte og BESKIDTE, vi vasker kun når vi skal på udstillinger, ellers får de lov til at være hund i naturen :-D.

Hos mig er der evighedsrådgivning, jeg er altid tilrådighed ved spørgsmål, hjælp osv.

Og skulle man stå i den ulykkelige situation at man ikke længere kan have sin hvalp/hund, er jeg altid klar til at hjælpe med at finde en ny familie.

Jeg vil rigtig gerne have lov til at følge mine hvalpe/hunde i hele deres levetid og skulle man have behov for pasning, står jeg også gerne til rådighed, jeg elsker at få mine "børn" hjem på ferie og de nyder at komme hjem og lege med familien.

Alle mine hunde er vant til små børn, de elsker når vores Barnebarn Benjamin på 1 år, er med farmor over og lege, kaste bold osv., halerne kører og Benjamin får en masse våde hunde kys :-D :-D.

Vi går lidt på udstillinger, men det er primært super kærlige, rolige og afbalancerede familiehunde jeg opdrætter.

 

 


Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk